- vi samler sport, erhverv og uddannelse i Fredericia Kommune

Klik her for at vise menu

Fredericia Eliteidræt i pilotsamarbejde med LEGO Koncernen for at fremme erhvervsfaglige uddannelser for idrætstalenter og eliteatleter

  • Nyt pilotsamarbejde skal fremme de erhvervsfaglige uddannelser for idrætstalenter og eliteatleter og hjælpe med at sikre atleten efter sporten.
  • Projektet, der bakkes op af Team Danmark, vil tilbyde idrætstalenter og eliteatleter en fleksibel læreplads og dermed hjælpe dem med uddannelse og beskæftigelse, mens de forfølger deres drømme og mål.
  • Projektet har potentiale til at være en del af løsningen i forhold til det generelle behov for at øge tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser

Nyhedsbannere121

Formand i Fredericia Eliteidræt Søren Andersen og Jesper Toubøl, Vice President for Moulding & Qualifying i LEGO Koncernen ved underskrivelsen af aftalen

 

FREDERICIA, 12. december 2022: Fredericia Eliteidræt og LEGO koncernen har 5. december indgået partnerskabsaftale, som hjælper idrætstalenter og eliteatleter i uddannelse og beskæftigelse, mens de forfølger deres idrætsdrømme og mål. Projektet skal kombinere den intensive træning og konkurrencer med en erhvervsuddannelse og læreplads i LEGO Koncernens produktion i Billund.
Fredericia er Team Danmark Eliteidrætskommune, og organisationen Fredericia Eliteidræt fremmer og støtter udviklingen af idrætstalenter på både nationalt og internationalt niveau – atleter, der på sigt skal repræsentere Danmark til OL og på landshold i mange forskellige sportsgrene.

 

Samarbejdet sætter fokus på en problemstilling, som både Fredericia Eliteidræt og Team Danmark har arbejdet med igennem en årrække: Idrætstalenter og eliteatleter har brug for en uddannelse, mens de træner og konkurrerer, så de også har et indtjeningsgrundlag, når sportskarrieren en dag afsluttes. Udfordringen er, at uddannelsen, og for erhvervsuddannelsernes vedkommende, lærepladsen, skal være fleksibel. Træning, konkurrencer, skole og læreplads skal koordineres og balanceres, så den unge kommer i mål både med sport og uddannelse.

 

Fredericia Eliteidræt ser rigtig gode muligheder i aftalen med LEGO:
Der er meget vigtigt at lokale idrætstalenter også kan vælge en erhvervsrettet uddannelse, f.eks. hos LEGO Koncernen. Det ugentlige antal træningstimer og rejser til træningslejre og konkurrencer i både Danmark og udlandet kræver fleksibilitet og planlægning af både talenter, klub, forbund og arbejdsgiver. Aftalen med LEGO Koncernen sikrer at idrætstalentet, både med og uden en gymnasial ungdomsuddannelse, kan kombinere sport, uddannelse og beskæftigelse på en optimal måde. Ligeledes har eliteatleten efter endt sportskarriere gode muligheder for et spændende job hos en af Danmarks største koncerner, siger Keld Vestergaard fra Fredericia Eliteidræt.
For LEGO Koncernen er der flere gode grunde til at indgå partnerskabet:

 

”I vores produktion trækker vi på en række helt uundværlige faglærte som eksempelvis plaststøbere og værktøjsmagere, men som andre produktionsvirksomheder er vi udfordret på rekrutteringen af netop de slags specialister. Der uddannes simpelthen for få. Derfor giver det rigtig god mening for os at indgå partnerskabet og samtidig uddanne nye specialister. Vi håber, at projektet kan skabe en generel opmærksomhed omkring værdien af erhvervsuddannelserne,” siger Jesper Toubøl, Vice President for Moulding & Qualifying i LEGO Koncernen.  

 

Som pilotprojekt kan samarbejdet på sigt udvides til andre Team Danmark Eliteidrætskommuner – og deres lokale virksomheder. Hos Team Danmark bakker man op om projektet og håber på, at samarbejdet mellem LEGO Koncernen og Fredericia Eliteidræt kan være med til at inspirere andre:

 

Christina Teller, Faglig leder karriere og talentudvikling, Team Danmark, siger:
"Atleter på højt niveau investerer mange ugentlige timer på sporten, hvilket kan være udfordrende når man samtidigt er i gang med en erhvervsuddannelse. Derfor ser vi også stor værdi i, at Fredericia Eliteidræt sammen med en virksomhed som LEGO Koncernen kan være med til at løfte udfordringen både for atletens og virksomhedens bedste. Aftalen skaber den fornødne fleksibilitet, som gør, at atleten kan have fokus på sporten og samtidigt kan tage en uddannelse uden af skulle gå på kompromis med hverken sport eller uddannelse. Vi håber også, at pilotprojektet kan være til inspiration for flere virksomheder, som står overfor en udfordring med at rekruttere unge til elevpladserne i fremtiden og som samtidigt kan se værdien i at understøtte atleter under uddannelse."

 

Det forventes, at der hvert år optages to til tre elever i den nye ordning. De første optages allerede i løbet af 2023.

FE magnus2

 

For yderligere info:

Fredericia Eliteidræt
Keld Vestergaard
T : 4059 6871
E : Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fredericia Eliteidræt
Søren Andersen, fmd.
T : 2527 0570
E : Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Team Danmark 
Christina Teller
T : 2326 7610
E : Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

For info om perspektiver ved aftalen for Fredericia Kommune.
For kommentarer om, hvordan aftalen positivt påvirker Fredericia Kommunes satsning i forhold til eliteidræt og kommunens arbejde  omkring arbejdsmarkedet, kan borgmester Steen Wrist og formand for Kultur- og Idrætsudvalget Peder Tind kontaktes:

Fredericia Kommune
Steen Wrist, Borgmester
T : 7010 7100

Fredericia Kommune
Peder Tind
T : 2213 7029

 

Om Fredericia Eliteidræt
Fredericia Eliteidræt skal i samarbejde med lokale klubber og interessenter udvikle et attraktivt eliteidræts- og talentmiljø i Fredericia Kommune. Organisationen skal fastholde og rekruttere unge mennesker med interesse for eliteidræt i Fredericia og udvikle dem til de når et sportsligt niveau, så de udtages til forskellige landshold og på sigt kæmper om medaljer som seniorer, nationalt og internationalt.

 

Om LEGO Koncernen
LEGO Koncernens mission er at inspirere og udvikle dem, der skal bygge fremtiden, gennem legens styrke. LEGO System i Leg med basis i LEGO® klodser sætter børn og fans i stand til at bygge og genopbygge alt det, de kan forestille sig.

LEGO Koncernen blev grundlagt i Billund i 1932 af Ole Kirk Kristiansen, og navnet er dannet af de to danske ord “LEg GOdt”. LEGO Koncernen er den dag i dag stadig en familieejet virksomhed med hovedsæde i Billund. Koncernens produkter sælges nu i flere end 130 lande verden over. For yderligere oplysninger: www.LEGO.com.

Erhvervsnetværk

  • trekantens_logo.jpg
  • fredericia_furniture.png
  • floeejendomme.jpg
  • carlsberg danmark_rgb.jpg
  • stark.jpg
  • fiberline.jpg
  • handelsbanken_farve.jpg
  • fagym.jpg
  • broerup_sparekasse.jpg
  • kentaur.jpg
  • fredericiagym2023.png
  • euc_logo_2023.png
  • rev_fredericia.jpg
  • byensgronttorv.jpg
  • ibc.jpg
  • wetche.png
  • danket.jpg
  • ibc-logo.jpg
  • ivs.png
  • sparnord_fa.jpg
  • lokalavisen-fredericia-budstikken.png
  • proffset.jpg
  • fredericia_shipping.jpg
  • sport24.jpg
  • danskebank.jpg
  • ADP_Logo.jpg
  • logo_thg_saakorer.jpg
  • lindpro.jpg
  • ibc_logo_2023.png
  • middelfartsparekasse.jpg
  • euc_lillebaelt.jpg
  • rent_jpeg_170px.jpg
  • shippingdk.jpg
  • jyske_bank.jpg
  • 10ende.jpg
  • lho.jpg
  • cbc.jpg
  • teamdanmark.jpg
  • cyanit.jpg
  • messec.png
  • fakommune.jpg
  • skjoldgaard.jpg
  • mp_revision.png
  • gf.jpg
  • nordea.jpg
  • logo_landinsp.jpg
  • scanview 2965.jpg
  • klinik_fysioterapi.jpg
  • andresensvvs.jpg
  • kraft_biler.jpg