- vi samler sport, erhverv og uddannelse i Fredericia Kommune

Klik her for at vise menu

Eskild Ebbesen gør status et år henne i Fredericias Ol satsning. Fire fredericianere til OL i Paris er fortsat målet.

Det er kun få dage siden Eskild Ebbesen blev udpeget som en af de 8 største sportsstjerner i Danmarks idrætshistorie. Det skete ved DIFs markering af forbundets 125 års fødselsdag. En del af fortællingen om Eskild er hans deltagelse ved De Olympiske Lege. 5 medaljer i 5 forsøg – heraf tre af guld. 20 år på toppen. Sådan!

I Fredericia bruger Eskild Ebbesen sin viden, erfaring og passion for elitesport til at hjælpe Fredericias bedste atleter på vej mod OL i Paris i 2024. Eskild er således knyttet til Fredericias OL satsning i Eliteidrætskommunen og det fortsætter han med så længe projektet har sportsligt perspektiv.

Og det har projektet – i følge Eskild i høj grad – nu et år henne. ”Fredericia Eliteidræts satsning på unge lokale sportsatleter er imponerende. OL projektet er samtidig virkelig spændende. Det sportslige potentiale er til at få øje på blandt de syv lokale atleter. ”Baren er sat højt i Fredericia - fire til OL – det kan jeg godt lide. Jeg elsker sportslige udfordringer. Derfor har jeg sagt ja til at hjælpe de bedste unge atleter i Fredericia med at finde mere fart – så de måske kan kvalificere sig til OL – og hvem ved måske også blande sig sportsligt i kampen om medaljer, hvis/når de har kvalificeret sig"

 

TALENTER:
  • Alberte Kjær, triatlet
  • Malthe Lindeblad, svømmer
  • Magnus Dyhre BMX kører
  • Anna Skade, skytte
  • Nicklas Kildehøj skytte
  • Ida Krum banerytter
  • Clara Westergaard, banerytter

 

Eskildmedlsite

LISTEN

I to årlige workshop forenes de 7 lokale atleter som alle er udpeget af idrættens specialforbund om at dygtiggøre sig. Indholdet er samlet under overskrifterne ”Bedst når det gælder” og Guldet vindes i hverdagen.

Eskild fortæller: Vi kan ikke gøre atleterne til OL mestre, men jeg kan til gengæld være med til at give inspiration til mere fart. Hver atlet har fået udarbejdet en liste med ting, de/vi skal forbedre i hverdagen på baggrund af den første workshop og opfølgende samtaler. Det kan for den enkelte handle om at optimere udstyr, det kan være tiltag omkring kost, det kan være håndtering af medier og/eller helt simpelt at evne, at kunne vælge ting fra i en travl hverdag. Listen kan godt være lang, men hele tiden skal den være overskuelig med mulighed for at atleterne kan fastholde fokus.

 

Opgøret med det perfekte
Det handler i høj grad om, at atleterne formår at gøre små justeringer i hverdagen, der kan give mere dem ”fart”. Eskild forklarer det: ”Det er helt afgørende, at vi lykkes med at skabe et miljø for atleterne i OL projektet, hvor det er OK at lave fejl. Min erfaring fortæller mig, at udøverne tror, alt skal være perfekt, hvis man skal kunne klare sig på øverste hylde internationalt og konkurrere med verdenseliten. Men sådan fungerer det nødvendigvis ikke. Det ved jeg om nogen. Jeg kan derfor også være med til at give atleterne et realistisk billede af, hvad der skal til. Ikke mindst at det er helt OK at fejle, ja faktisk at de skal prøve at eksperimentere i deres idrætsgren og risikere at fejle undervejs. Med andre ord – de skal turde afprøve ting, mens tiden er til det – for hvis de ikke gør det, kommer de ikke ud i zonerne, hvor udviklingen kan ske – og ja – så når de ikke deres mål."

 

 30e345c0 3fc4 444b b00e 0acf74c0e2ba

Sammenspillet mellem trænere og atleter er centralt i OL programmet
Det har fra dag 1 været helt centralt for Eskild, at atleternes trænere blev en del af OL-satsningen. Trænerne er derfor også med i alle workshops.

Eskild siger: ”En af nøgler i mine resultater med Guldfireren været et meget tæt samarbejde med trænerne, hvor vi har kunnet udfordre hinanden”. Trænerne skal i min optik have inspiration men også modspil i forhold til, hvordan de kan arbejde med atleterne for at ”gøre dem bedst når det gælder”. ”Trænerne har jo en klar idé om hvad der skal til for at deres atlet udvikler sig bedst. Og atleten har et ønske om at gøre det godt. Det træneren gør, er jo mange gange at give et kvalificeret gæt på, hvad der kan give mere fart til sin udøver. For eksempel når: Klaus Bøgh i BMX siger, at Magnus Dyhre skal sidde lidt anderledes på cyklen, eller Chris Wesselink i svømning siger at Malthe Lindeblad skal flytte skulderen højere op ad vandet i sit crawltag mm. Afgørende her er det her at atleterne evner at udvikle sine kompetencer i retning af at give træneren feedback på de små detaljer. Hvordan virker det så, når justeringerne sker? Hvis ikke atleterne gør det – ja så udvikler de ikke mere fart i hverdagen – som skal til for at kvalificere sig til OL. Når vi mødes fælles bruger vi meget tid i de enkelte workshops på at tale om dette."


 

videndeling

Videndeling i spil mellem atleter – et MUST
Dialogen mellem træner og atlet er vigtig. Det er det tværgående samarbejde mellem atleterne i OL gruppen også.

Eskild forklarer: ”Netop tanken i Fredericia om at forene topudøvere på tværs af idrætsgrene i et fælles miljø er super godt. Udøverne oplever, at de ikke er alene om deres drøm. De deler den med andre. Det giver samhørighed, det giver optimisme.
Der skabes relationer og vi kan få atleterne til at dele viden og erfaringer med hinanden. Det er virkelig godt.”

Faktisk er Eskild overbevist om, at netop det tværgående samarbejde mellem atleterne kan blive en faktor for, om det kan lykkes at kvalificere flere fredericianere til OL i Paris.

”Alt for mange topatleter gemmer på viden i stedet for at dele den med konkurrenter. Det gør de som regel pga. konkurrencesituationen. Men det fungere som regel omvendt. Omvendt. Hvis man giver viden – får man igen. Det bliver alle bedre af og i sidste ende er det som oftest noget andet, der afgør, hvem der til sidst står på skamlen - end ekspertviden.
I Fredericias OL projekt er det jo helt ”ufarligt” på tværs af idrætsgrene at dele viden om træning og konkurrence. Så det øver jeg med dem at blive gode til at gøre på workshoppene – nemlig at fortælle om deres tiltag i hverdagen og det udbytte de opnår.

Det bliver helt afgørende for dem også at kunne dele viden med konkurrenter i egne idrætsgrene. Man skal lære at placere sig i et felt – i et løb – få allierede om man så må sige - og det gør man bl.a. ved at udvikle positive relationer til konkurrenterne, når man mødes på alverdens sportsarenaer i løbet af året. At dele viden er en måde at sikre det på."

Erhvervsnetværk

  • jyske_bank.jpg
  • skjoldgaard.jpg
  • wetche.png
  • fagym.jpg
  • carlsberg danmark_rgb.jpg
  • ibc_logo_2023.png
  • cbc.jpg
  • lho.jpg
  • middelfartsparekasse.jpg
  • fredericia_furniture.png
  • broerup_sparekasse.jpg
  • lindpro.jpg
  • andresensvvs.jpg
  • nordea.jpg
  • fredericiagym2023.png
  • ADP_Logo.jpg
  • stark.jpg
  • teamdanmark.jpg
  • euc_lillebaelt.jpg
  • kraft_biler.jpg
  • trekantens_logo.jpg
  • klinik_fysioterapi.jpg
  • lokalavisen-fredericia-budstikken.png
  • handelsbanken_farve.jpg
  • ibc.jpg
  • scanview 2965.jpg
  • sparnord_fa.jpg
  • rent_jpeg_170px.jpg
  • cyanit.jpg
  • kentaur.jpg
  • fakommune.jpg
  • fiberline.jpg
  • danket.jpg
  • sport24.jpg
  • 10ende.jpg
  • rev_fredericia.jpg
  • mp_revision.png
  • floeejendomme.jpg
  • shippingdk.jpg
  • messec.png
  • logo_thg_saakorer.jpg
  • ivs.png
  • gf.jpg
  • byensgronttorv.jpg
  • fredericia_shipping.jpg
  • euc_logo_2023.png
  • logo_landinsp.jpg
  • proffset.jpg
  • danskebank.jpg
  • ibc-logo.jpg