Udskriv

Fredericia Kommune er eliteidrætskommune i samarbejde med Team Danmark.
I en eliteidrætskommune har sportstalenter en særlig opmærksomhed, hvor vilkårene for at sportstalenter kan forene sport og skole/uddannelse forsøges optimeret bedst mulig inden for nogle givne rammer.

Fredericia Kommune har udviklet et set up for elitearbejde, hvor det er den lokale eliteidrætsorganisation Fredericia Eliteidræt, der varetager kommunens interesser inden for eliteidræt og talentudvikling i sport.

Sportstalenter kan fra 7. til 9. Klasse, i 10ènde klasse samt på de lokale ungdomsuddannelser få fri til 4 timers talenttræning om ugen.

I 7-9 klasse kan unge sportsudøvere vælge eliteidrætten til ved at søge om optagelse i kommunens talentklasser i sport, der er forankret på Ullerup Bæk Skolen, afdelingen på Nørre Allé, der ligge placeret i gåafstand til Fredericia Idrætscenter, hvor talenttræning foregår.

Fredericia Kommune samarbejde med ungdomsuddannelserne betyder, at talenterne kan vælge sig ind på linjer i ungdomsuddannelserne, der helt friholder timer til at talenttræning (på Fredericia Gymnasium) og/eller giver talenterne mulighed for at holde fri fra undervisningen. (på IBC og EUC). Ungdomsuddannelserne anvender i det sidste tilfælde mentorordninger og/eller lektiecafé for at støtte op om lektielæsning.

Det er de lokale eliteidrætsklubber og Fredericia Eliteidræt der forestår træningen af udvalgte talenter. Det er primært eliteklubberne, der vælger talenterne ud og indstiller dem til Fredericia Eliteidræt, som så godkender udvælgelsen efter gældende retningslinjer for udvælgelse.
Talenttræningen finder sted i og omkring Fredericia Idrætscenter på tirsdage og torsdage om morgenen kl. 7.45 og 9.30.

Det er dog ikke kun sportstalenter, der har gode vilkår for idrætsdyrkelse i en eliteidrætskommune. Elever på kommunens idrætsskoler i Ullerup Bæk distriktet får således også mere idræt på skemaet. 5-6 timers idræt om ugen fra 1-6 klasse. I 7-9 klasse skal de så vælge idrætten til for at bevare 5-6 timer om ugen på skoleskemaet.

Fredericia Eliteidræt har et talentcenter

Hvis man som ambitiøs sportsudøver ikke optages som talent i morgentræningerne kan man søge ind i Fredericia Eliteidræts talentcenter. I talentcentret er der ca. 35 talenter i øjeblikket fra 12 lokale eliteidrætsklubber, som træner fast sammen på onsdage mellem 16.00 og 20.00.

Det er de lokale idrætsklubber, der kan indstille unge sportsudøvere til talentcentret. Det kan klubberne gøre hvert år i november måned.

Man skal være mellem 13 og 18 år for at få adgang til talentcentret. Det er Fredericia Eliteidræt selv, der foretager udvælgelsen af talenter til at indgå i centret. Det sker på tværs af de lokale eliteklubberne efter et sæt nøje fastlagte kriterier/retningslin jer.

Fredericia Eliteidræts talentcenter har det som et mål at skabe et attraktivt eliteidrætsmiljø på tværs af idrætsgrene - lige som de unge talenter gerne skal modnes til at tage vare på egen talentudvikling.

Talentcentret har således fokus på et indhold i eliteidrætten (om talentarbejdet), der ligger i forlængelse af de enkelte eliteidrætsklubbers primære aktiviteter, som er træning af de unge i i disciplinen.

Det sportslige niveau er ofte højt i talentcentret.