Udskriv

ol

 

Altet-træner relationen var i fokus, da sportscoach Eskild Ebbesen og Fredericia Eliteidræts sportspykologiske konsulent Adam Blicher samlede de lokale atleter og deres respektive trænere om den mentale gameplan i en workshop d. 29. januar.
                                                   
Det at være ”bedst når det gælder” er således høj aktuel for de seks lokale OL kandidater, når forårets internationale konkurrencer skal handle om OL kvalifikation.

Hvor skal ”lommelygten” lyse hen, lige før og når atleten står på startsramppen, ved startsnoren, og/eller i arenaen. Hvilke tanker følelser og/eller fornemmelser presser sig på, når det spidser til? Hvad skal træneren kommunikere lige før og efter konkurrence - hvad skal ikke siges og hvordan ”lander” budskabet bedst hos den enkelte atlet.

Flere elementer var i spil i en intens workshop, hvor trænere og atleter hinanden imellem kom ind til benet i den tætte dialog om at kommunikere optimalt med hinanden i konkurrencesituationen.
Workshoppen præsenterede en række værktøjer til formålet: Bl.a. en mental gamplan:

 

gameplan

 

For flere af atleterne var arbejdet med ”den mentale gameplan” et nyt redskab, der kom meget godt ud af for de enkelte træner/atlet konstellationer.  

Et feedback fra workshoppen fra en af atleterne lyder: "Det kommer til at give god mening for mig at bruge gameplanen fremover, da jeg ofte overtænker i konkurrencesituationen. Gameplanen skal være med til at give mig nogle faste tænkemønstre under konkurrence."

Næste OL workshop i juli
Næste gang Fredericia Eliteidræt samler OL kandidaterne bliver til august, som er midt i en sæson, der kan indløse de første OL billetter frem mod Paris 2024 til fredericianske atleter i bl.a. svømning og triatlon om alt går vel. For flere af atleterne vil OL billetten dog først kunne indløses i 2024, bl.a. i BMX og skydning.