Udskriv

Fredericia Eliteidræt samler talenterne om morgentræning to gange om ugen. Det sker tirsdag og torsdag i tidsrummet fra 7.45 til 9.30.
Det er de lokale eliteidrætsklubber og Fredericia Eliteidræt, der har træningen af talenter om morgenen.

FC Fredericia har fodboldtræningen, FHK90 i håndbold er ansvarlig for håndboldtræning, mens det er Delta Svøm, der varetager svømmetræning af talenter i triatlon og svømning.

Styrketræning af talenter sker i regi af Fredericia Eliteidræt. Primært for udvalgte talenter i en række individuelle idrætsgrene, herunder dans, ridning, golf og judo mm.

Træningen af talenter sker i og ved Fredericia Idrætscenter i gåafstand til idrætsskolen – Ullerup Skolen.